Artikler

Europas luftkvalitet i dag

Maheva Bagard Laursen — Wed, 22 May 2013 16:46:49 +0200

Europa har forbedret sin luftkvalitet i de seneste årtier. Udledningen af mange forurenende stoffer er med held blevet begrænset, men partikler og navnlig ozon udgør fortsat alvorlige risici for europæernes helbred.

Hvert åndedrag vi tager

Maheva Bagard Laursen — Wed, 22 May 2013 16:20:00 +0200

Vi trækker vejret, fra det øjeblik vi fødes, til vi dør. Det er en livsbetingelse ikke kun for os, men for alt liv på jorden. Dårlig luftkvalitet berører os alle: Den skader sundhed og miljø med deraf følgende økonomiske tab. Men hvad består luften, vi indånder, af, og hvor kommer de forskellige forurenende stoffer i luften fra?

Indendørs luftkvalitet

Maheva Bagard Laursen — Thu, 23 May 2013 14:42:45 +0200

Mange af os tilbringer måske op til 90 % af dagen indendørs — hjemme, på arbejde eller i skole. Kvaliteten af den luft, vi ånder indendørs, påvirker også direkte vores helbred. Hvad er bestemmende for indendørs luftkvalitet? Er der forskel mellem luftforurening udendørs og indendørs? Hvordan kan vi forbedre luftkvaliteten indendørs?

Dublin tackler luftforureningens sundhedsvirkninger

Maheva Bagard Laursen — Thu, 23 May 2013 15:34:48 +0200

Martin Fitzpatrick er ledende miljøinspektør i afdelingen for luftkvalitetsovervågning og støj under Dublins byråd. Han er desuden kontaktpunkt i Dublin for et pilotprojekt, der gennemføres af Europa-Kommissionens generaldirektorat for miljø og EEA vedrørende bedre gennemførelse af luftkvalitetslovgivningen. Vi spurgte ham, hvordan Dublin tackler sundhedsproblemerne ved dårlig luftkvalitet.

Det drejer sig om kemi

Maheva Bagard Laursen — Thu, 23 May 2013 15:15:10 +0200

Kemien i vores atmosfære er kompleks. Atmosfæren indeholder lag med forskellig tæthed og forskellig kemisk sammensætning. Vi bad professor David Fowler fra centret for økologi og hydrologi under Natural Environment Research Council i Det Forenede Kongerige fortælle om de forurenende stoffer og kemiske processer i atmosfæren, der indvirker på sundhed og miljø.

Samspil mellem videnskab, politik og offentligheden

Maheva Bagard Laursen — Wed, 22 May 2013 15:43:28 +0200

Atmosfæren, klima- og vejrmønstrene og årstiderne er længe blevet betragtet med fascination. I det 4. århundrede før Kristi fødsel samlede Aristoteles’ afhandling Meteorologi den store filosofs iagttagelser, dels af vejrmønstrene, dels inden for geovidenskaberne generelt. Indtil det 17. århundrede symboliserede luft »intetheden«. Luft blev antaget for at være vægtløs, indtil Galileo Galilei leverede det videnskabelige bevis for det modsatte.

Luftkvalitetslovgivning i Europa

Maheva Bagard Laursen — Thu, 23 May 2013 16:34:43 +0200

Luftforurening er ikke ens alle vegne. Forskellige forurenende stoffer udledes til atmosfæren fra en lang række kilder. Når de først er i atmosfæren, kan de omdannes til nye forurenende stoffer og spredes verden over. Det ikke en let opgave at opstille og gennemføre politikker, der griber ind i så kompleks en sammenhæng. I det følgende gives en oversigt over luftkvalitetslovgivningen i EU.

Et portræt af globale aerosoler

Maheva Bagard Laursen — Thu, 23 May 2013 16:59:13 +0200

"Afrikansk støv" fra Sahara er en af de naturlige kilder til partikler i luften. Ekstrem tørke og varme i Sahara skaber turbulens, der kan hvirvle støv op i 4-5 kilometers højde. Partiklerne kan holde sig svævende i denne højde i uger eller måneder og føres ofte op over Europa.

Hvordan vi opbygger viden om luftkvalitet

Maheva Bagard Laursen — Thu, 23 May 2013 15:03:12 +0200

Vores viden om og indsigt i luftforureningen vokser år for år. Vi har et voksende netværk af overvågningsstationer, der indsender data om en lang række luftforurenende stoffer, suppleret med resultater fra luftkvalitetsmodeller. Vi skal nu sørge for, at videnskabelig viden og politisk styring også fremover udvikler sig hånd i hånd.

Klimaændringer og luftkvalitet

Maheva Bagard Laursen — Thu, 23 May 2013 10:32:37 +0200

Vores klima er ved at ændre sig. Mange gasser, der ændrer klimaet, er samtidig almindelige forurenende stoffer, der påvirker sundhed og miljø. I mange tilfælde vil bedre luftkvalitet samtidig være med til at afbøde klimaændringerne og omvendt, men ikke altid. Vores udfordring er at styre politikkerne for klima og luft i retning af win-win-scenarier.

Vand i storbyen

Maheva Bagard Laursen — Tue, 28 Aug 2012 16:00:00 +0200

Den stigende befolkning, urbaniseringen og den økonomiske udvikling medfører et stigende behov for ferskvand i byområderne overalt i Europa. Samtidig påvirker klimaændringerne og forureningen borgernes adgang til vand. Hvordan kan Europas storbyer fremover skaffe rent ferskvand til deres indbyggere?

Vand til landbruget

Maheva Bagard Laursen — Wed, 04 Jul 2012 11:00:00 +0200

Vi behøver fødevarer, og til deres fremstilling behøver vi rent ferskvand. Den stigende efterspørgsel fra menneskets aktiviteter har sammen med klimaændringerne bevirket, at mange regioner, navnlig mod syd, kæmper for at finde tilstrækkeligt ferskvand til at dække behovet. Hvordan kan vi fremover dyrke fødevarer, uden at naturen kommer til at tørste efter rent vand? Det ville helt sikkert hjælpe, hvis landbruget kunne udnytte vandet bedre.

Øjenvidne: Drengen Chance

Nicole Kobosil — Tue, 05 Jul 2011 15:15:55 +0200

Bisie er den største mine i området. Den ligger ca. 90 kilometer inde i et tæt skovområde og når 100 meter ned under jorden. Minerne er ofte ikke meget andet end et hul i jorden. Snesevis af mænd og drenge arbejder i hver mine under barbariske forhold.

At leve i en sammenhængende verden

Nicole Kobosil — Tue, 05 Jul 2011 15:15:00 +0200

»… 500 millioner europæeres ambitioner og livsstil vejer i sig selv lidt for tungt. Rent bortset fra det legitime ønske, mange andre milliarder mennesker på planeten har om at dele denne livsstil. ... Vi bliver nødt til at ændre de europæiske forbrugeres adfærd. Vi må arbejde med folks bevidsthed og påvirke deres vaner.« Janez Potočnik, EU’s miljøkommissær (marts 2010)

Skovens år: Skove for mennesker

Nicole Kobosil — Tue, 05 Jul 2011 14:10:41 +0200

1,6 milliarder mennesker er afhængige af skove, som udgør deres eksistensgrundlag. Skovene er hjem for 300 millioner mennesker verden over.