Det drejer sig om kemi

Kemien i vores atmosfære er kompleks. Atmosfæren indeholder lag med forskellig tæthed og forskellig kemisk sammensætning. Vi bad professor David Fowler fra centret for økologi og hydrologi under Natural Environment Research Council i Det Forenede Kongerige fortælle om de forurenende stoffer og kemiske processer i atmosfæren, der indvirker på sundhed og miljø.

Læs mere

Luftkvalitetslovgivning i Europa

Luftforurening er ikke ens alle vegne. Forskellige forurenende stoffer udledes til atmosfæren fra en lang række kilder. Når de først er i atmosfæren, kan de omdannes til nye forurenende stoffer og spredes verden over. Det ikke en let opgave at opstille og gennemføre politikker, der griber ind i så kompleks en sammenhæng. I det følgende gives en oversigt over luftkvalitetslovgivningen i EU.

Læs mere

Et portræt af globale aerosoler

"Afrikansk støv" fra Sahara er en af de naturlige kilder til partikler i luften. Ekstrem tørke og varme i Sahara skaber turbulens, der kan hvirvle støv op i 4-5 kilometers højde. Partiklerne kan holde sig svævende i denne højde i uger eller måneder og føres ofte op over Europa.

Læs mere

Hvordan vi opbygger viden om luftkvalitet

Vores viden om og indsigt i luftforureningen vokser år for år. Vi har et voksende netværk af overvågningsstationer, der indsender data om en lang række luftforurenende stoffer, suppleret med resultater fra luftkvalitetsmodeller. Vi skal nu sørge for, at videnskabelig viden og politisk styring også fremover udvikler sig hånd i hånd.

Læs mere

Klimaændringer og luftkvalitet

Vores klima er ved at ændre sig. Mange gasser, der ændrer klimaet, er samtidig almindelige forurenende stoffer, der påvirker sundhed og miljø. I mange tilfælde vil bedre luftkvalitet samtidig være med til at afbøde klimaændringerne og omvendt, men ikke altid. Vores udfordring er at styre politikkerne for klima og luft i retning af win-win-scenarier.

Læs mere

Indendørs luftkvalitet

Mange af os tilbringer måske op til 90 % af dagen indendørs — hjemme, på arbejde eller i skole. Kvaliteten af den luft, vi ånder indendørs, påvirker også direkte vores helbred. Hvad er bestemmende for indendørs luftkvalitet? Er der forskel mellem luftforurening udendørs og indendørs? Hvordan kan vi forbedre luftkvaliteten indendørs?

Læs mere

Samspil mellem videnskab, politik og offentligheden

Atmosfæren, klima- og vejrmønstrene og årstiderne er længe blevet betragtet med fascination. I det 4. århundrede før Kristi fødsel samlede Aristoteles’ afhandling Meteorologi den store filosofs iagttagelser, dels af vejrmønstrene, dels inden for geovidenskaberne generelt. Indtil det 17. århundrede symboliserede luft »intetheden«. Luft blev antaget for at være vægtløs, indtil Galileo Galilei leverede det videnskabelige bevis for det modsatte.

Læs mere

Hvert åndedrag vi tager

Vi trækker vejret, fra det øjeblik vi fødes, til vi dør. Det er en livsbetingelse ikke kun for os, men for alt liv på jorden. Dårlig luftkvalitet berører os alle: Den skader sundhed og miljø med deraf følgende økonomiske tab. Men hvad består luften, vi indånder, af, og hvor kommer de forskellige forurenende stoffer i luften fra?

Læs mere

Europas luftkvalitet i dag

Europa har forbedret sin luftkvalitet i de seneste årtier. Udledningen af mange forurenende stoffer er med held blevet begrænset, men partikler og navnlig ozon udgør fortsat alvorlige risici for europæernes helbred.

Læs mere

Vand i storbyen

Vand i storbyen

17/12 2012

Den stigende befolkning, urbaniseringen og den økonomiske udvikling medfører et stigende behov for ferskvand i byområderne overalt i Europa. Samtidig påvirker klimaændringerne og forureningen borgernes adgang til vand. Hvordan kan Europas storbyer fremover skaffe rent ferskvand til deres indbyggere?

Læs mere

Vand til landbruget

Vand til landbruget

13/12 2012

Vi behøver fødevarer, og til deres fremstilling behøver vi rent ferskvand. Den stigende efterspørgsel fra menneskets aktiviteter har sammen med klimaændringerne bevirket, at mange regioner, navnlig mod syd, kæmper for at finde tilstrækkeligt ferskvand til at dække behovet. Hvordan kan vi fremover dyrke fødevarer, uden at naturen kommer til at tørste efter rent vand? Det ville helt sikkert hjælpe, hvis landbruget kunne udnytte vandet bedre.

Læs mere

Lokalt og globalt

Lokalt og globalt

04/06 2012

Når vitale ressourcer som jord og vand er knappe eller udsat for stigende belastning, kan det være lige så vigtigt, hvem der tager beslutningerne, som hvordan de naturlige ressourcer forvaltes og udnyttes. Global koordinering er ofte væsentlig, men uden lokal tilslutning og inddragelse opnås ikke reelle resultater.

Læs mere

At leve i et forbrugersamfund

Flere årtier med forholdsvis konstant vækst i Europa har ændret vores livsstil. Vi producerer og forbruger flere varer og tjenesteydelser. Vi rejser mere og lever længere. Men miljøvirkningerne af vores økonomiske aktiviteter derhjemme og i udlandet er blevet større og mere synlige. Miljølovgivning, der gennemføres omhyggeligt, giver konkrete resultater. Men hvis vi ser på, hvad der har ændret sig i de sidste tyve år, kan vi så sige, at vi gør vores bedste?

Læs mere

Omstilling til en grøn økonomi

De fleste vil huske 2011 som et år med finansielt kaos, jordskælv-tsunami-kernekraftkatastrofen i Japan, redningspakkerne i Europa, masseprotesterne i det arabiske forår, Occupy Wall Street-bevægelsen og de spanske Indignados. Kun få ved, at det også var året, hvor videnskaben opdagede mere end 18 000 nye arter, der lever på vores klode. Endnu færre vil kunne nævne én art, der blev erklæret udryddet.

Læs mere

At få sat prisen “rigtigt”?

Mange af udviklingslandenes økonomier er centreret om at udnytte de naturlige ressourcer for at løfte befolkningerne ud af fattigdommen. Dette medfører risiko for skade på de naturlige systemer, de er afhængige af. Kortsigtede løsninger undergraver ofte befolkningens velfærd på lang sigt. Kan regeringerne hjælpe markederne til at sætte den “rigtige” pris for tjenester fra naturen og påvirke de økonomiske valg? Lad os se på, hvad vandforbruget i bomuldsproduktion betyder for Burkina Faso.

Læs mere

Fra mine til affald, og videre

Næsten alt hvad vi forbruger og producerer, påvirker vores miljø. Når vi til daglig vil købe bestemte varer eller tjenesteydelser, tænker vi ofte ikke på deres “fodaftryk” på miljøet. Deres salgspris afspejler næsten aldrig deres egentlige omkostninger. Men vi kan gøre meget for at gøre vores forbrug og produktion grønnere.

Læs mere

Vejen til global bæredygtighed

Fire årtiers forvaltning af miljøet førte til opbygning af institutioner, der giver os bedre mulighed for at forstå og håndtere miljøproblemer. Tyve år efter verdenstopmødet i 1992 vil verdens ledere mødes igen i Rio de Janeiro for at forny det globale engagement i den grønne økonomi og styrke den globale forvaltning.

Læs mere

“En god ide forretningsmæssigt”?

Både små og multinationale virksomheder er på udkig efter måder at fastholde eller øge deres markedsandel på. I tider med hård global konkurrence er en målsætning om bæredygtighed meget andet end at give virksomheden et grønt image og begrænse produktionsomkostningerne. Det kan måske også betyde nye forretningsområder.

Læs mere

Fødevarespild

Fødevarespild

04/06 2012

Omkring en tredejedel af verdens fødevareproduktion går tabt eller til spilde. Når mere end en milliard mennesker i verden går sultne i seng, må man spørge, hvad der kan gøres. Spild af fødevarer er ikke bare en spildt chance for at skaffe mad til de sultne. Det er også et væsentligt spild af andre ressourcer som jordareal, vand, energi – og arbejdskraft.

Læs mere

Affald i Grønland

Vi producerer affald alle vegne hvor vi lever, hvad enten det er i tætbefolkede byer eller afsides bygder. Madrester, elektronisk affald, batterier, papir, plastikflasker, tøj, gamle møbler – alt sammen skal skaffes af vejen. Noget af det bliver til sidst genbrugt eller genvundet; andet afbrændes for at skaffe energi eller deponeres på lossepladser. Ingen enkelt metode til affaldsbehandling er brugbar overalt. Hvordan vi går frem, må afhænge af de lokale omstændigheder. Affald begynder altid som et lokalt problem. For det tyndtbefolkede Grønland med lange afstande mellem bygderne og uden vejinfrastruktur vil vi se på, hvordan selvstyret har valgt at håndtere affaldsproblemerne.

Læs mere

Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Kongens Nytorv 6
1050 København K
Danmark
Telefon: +45 3336 7100