Mine værktøjer

næste
forrige
emner

Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Sound and independent information
on the environment

Fandt 11 indholdsobjekter, som opfyldte dine kriterier.
Filtrer resultaterne
Indholdstype


















































































Nye indholdsobjekter siden



Sortér efter Relevans · dato (nyeste først) · alfabetisk
Publication EEA Miljøsignaler 2012 – At bygge den fremtid, vi ønsker
Miljøsignaler 2012 samler miljøspørgsmål som bæredygtighed, grøn økonomi, vand, affald, fødevarer, styring og videndeling. De udarbejdes i sammenhæng med FN’s konference om miljø og udvikling – Rio 2012. Miljøsignaler for i år vil give en fornemmelse af, hvordan forbrugere, fremadtænkende virksomheder og politiske beslutningstagere kan gøre en forskel ved kombineret brug af nye teknologiske redskaber – fra satellitobservationer til onlineplatforme. De vil desuden pege på nyskabende og effektive løsninger til bevarelse af miljøet.
Fundet i Publikationer
Article Vejen til global bæredygtighed
Fire årtiers forvaltning af miljøet førte til opbygning af institutioner, der giver os bedre mulighed for at forstå og håndtere miljøproblemer. Tyve år efter verdenstopmødet i 1992 vil verdens ledere mødes igen i Rio de Janeiro for at forny det globale engagement i den grønne økonomi og styrke den globale forvaltning.
Fundet i Miljøsignaler 2013 — Hvert åndedrag vi tager Signaler 2012 Artikler
Article Fra mine til affald, og videre
Næsten alt hvad vi forbruger og producerer, påvirker vores miljø. Når vi til daglig vil købe bestemte varer eller tjenesteydelser, tænker vi ofte ikke på deres “fodaftryk” på miljøet. Deres salgspris afspejler næsten aldrig deres egentlige omkostninger. Men vi kan gøre meget for at gøre vores forbrug og produktion grønnere.
Fundet i Miljøsignaler 2013 — Hvert åndedrag vi tager Signaler 2012 Artikler
Article At få sat prisen “rigtigt”?
Mange af udviklingslandenes økonomier er centreret om at udnytte de naturlige ressourcer for at løfte befolkningerne ud af fattigdommen. Dette medfører risiko for skade på de naturlige systemer, de er afhængige af. Kortsigtede løsninger undergraver ofte befolkningens velfærd på lang sigt. Kan regeringerne hjælpe markederne til at sætte den “rigtige” pris for tjenester fra naturen og påvirke de økonomiske valg? Lad os se på, hvad vandforbruget i bomuldsproduktion betyder for Burkina Faso.
Fundet i Miljøsignaler 2013 — Hvert åndedrag vi tager Signaler 2012 Artikler
Article Omstilling til en grøn økonomi
De fleste vil huske 2011 som et år med finansielt kaos, jordskælv-tsunami-kernekraftkatastrofen i Japan, redningspakkerne i Europa, masseprotesterne i det arabiske forår, Occupy Wall Street-bevægelsen og de spanske Indignados. Kun få ved, at det også var året, hvor videnskaben opdagede mere end 18 000 nye arter, der lever på vores klode. Endnu færre vil kunne nævne én art, der blev erklæret udryddet.
Fundet i Miljøsignaler 2013 — Hvert åndedrag vi tager Signaler 2012 Artikler
Article At leve i et forbrugersamfund
Flere årtier med forholdsvis konstant vækst i Europa har ændret vores livsstil. Vi producerer og forbruger flere varer og tjenesteydelser. Vi rejser mere og lever længere. Men miljøvirkningerne af vores økonomiske aktiviteter derhjemme og i udlandet er blevet større og mere synlige. Miljølovgivning, der gennemføres omhyggeligt, giver konkrete resultater. Men hvis vi ser på, hvad der har ændret sig i de sidste tyve år, kan vi så sige, at vi gør vores bedste?
Fundet i Miljøsignaler 2013 — Hvert åndedrag vi tager Signaler 2012 Artikler
Article Fødevarespild
Omkring en tredejedel af verdens fødevareproduktion går tabt eller til spilde. Når mere end en milliard mennesker i verden går sultne i seng, må man spørge, hvad der kan gøres. Spild af fødevarer er ikke bare en spildt chance for at skaffe mad til de sultne. Det er også et væsentligt spild af andre ressourcer som jordareal, vand, energi – og arbejdskraft.
Fundet i Miljøsignaler 2013 — Hvert åndedrag vi tager Signaler 2012 Nærbillede
Article “En god ide forretningsmæssigt”?
Både små og multinationale virksomheder er på udkig efter måder at fastholde eller øge deres markedsandel på. I tider med hård global konkurrence er en målsætning om bæredygtighed meget andet end at give virksomheden et grønt image og begrænse produktionsomkostningerne. Det kan måske også betyde nye forretningsområder.
Fundet i Miljøsignaler 2013 — Hvert åndedrag vi tager Signaler 2012 Nærbillede
Article Et europæisk syn på bæredygtighed
Med en række lovgivningsinitiativer kan EU’s politikere sigte mod at gøre Europa mere “ressourceeffektivt”. Med hvordan finder Europa ligevægten mellem økonomi og natur? Hvad betyder bæredygtighed for EU og udviklingslandene i sammenhæng med Rio+20-konferencen? Her er ét bud på svarene på disse spørgsmål.
Fundet i Miljøsignaler 2013 — Hvert åndedrag vi tager Signaler 2012 Interview
Article Affald i Grønland
Vi producerer affald alle vegne hvor vi lever, hvad enten det er i tætbefolkede byer eller afsides bygder. Madrester, elektronisk affald, batterier, papir, plastikflasker, tøj, gamle møbler – alt sammen skal skaffes af vejen. Noget af det bliver til sidst genbrugt eller genvundet; andet afbrændes for at skaffe energi eller deponeres på lossepladser. Ingen enkelt metode til affaldsbehandling er brugbar overalt. Hvordan vi går frem, må afhænge af de lokale omstændigheder. Affald begynder altid som et lokalt problem. For det tyndtbefolkede Grønland med lange afstande mellem bygderne og uden vejinfrastruktur vil vi se på, hvordan selvstyret har valgt at håndtere affaldsproblemerne.
Fundet i Miljøsignaler 2013 — Hvert åndedrag vi tager Signaler 2012 Interview
Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Kongens Nytorv 6
1050 Copenhagen K
Denmark
Telefon: +45 3336 7100